Roager Sogn

 

Materialet, der er taget uddrag af, kan ses uforkortet i beboerforeningens mappe.

 

 Navnet Roager er gennem tiderne blevet skrevet på forskellige måder. Første gang er i "Ribe oldemor", hvor det i 1291 nævnes Rotakær.

 Roager Sogn hørte under Hertugdømmet Slesvig, hvor det officielle sprog var tysk, sognets navn blev derfor "Roagger". I en markbog fra 1683 står der "Raae sogn og by". Den folkelige udtale er i dag "Raae".

 Langt de fleste gårde var kongelige fæstegårde under Haderslevhus. Nogle få tilhørte Riberhus, og en enkelt tilhørte Løgumkloster. Det var den førhen adelige gård "Vesterbæk", som Gert Rantzau lidt efter 1600 havde købt for 7200 Rdl.

 I 1794 købte kongen hele godset og udsmykkede det. Bønderne havde deres gårde i arvefæste. De var stavnsbundne og havde ingen hoveriforpligtelser. De var frie selvstændige bønder.

 I det 17. århundrede blev Roager Sogn i løbet af en menneskealder 3 gange oversvømmet af fjendtlige hære. Den gamle landsby med dets stråtækte gårde og huse blev udsat for krige og plyndringer.

 Så kom krigen i 1864, som Danmark tabte, og Sønderjylland blev indlemmet i det tyske rige. Det gjaldt også Roager, som fik tyske præster og lærere.

 Navnet blev igen Roagger. det betød også, at alle unge mænd måtte aftjene tysk værnepligt. De kom som tyske soldater med i første verdenskrig 1914-1918. 18 unge fra Roager fandt deres sidste hvilested i Frankrig, Tyskland eller ved Østfronten. Deres navne står på en stor mindesten foran kirken.

 Roager Sogns nordlige grænse var derfor også landgrænse. Den nu nedlagte landejendom "Rødekro" var dengang grænsekro. På modsatte side af vejen blev der bygget en stor massiv toldbygning, hvor der skulle vises pas og varer fortoldes.

 Tyskland tabte krige, og vi fik ved afstemningen den 10. Februar 1920 en af de største festdage i Roagers historie.96% af de afgivne stemmer var danske.

 Forsamlingshuset blev bygget i 1905 på andelsbasis for at få et sted, hvor man selv bestemte vilkårene, og hvad det skulle bruges til. Det blev således højskolens forlængede arm med gymnastik, sanglege, foredrag, oplæsning, møder, fester og private sammenkomster. Nu har skolen overtaget idrætten, men Forsamlingshuset er stadig samlingssted i sognet.

 Roager Kirke er bygget fra ca. 1180-1900. Byggematerialerne er lgesom Ribe Domkirke tufsten, som blev sejlet hertil fra Rhinområdet i Tyskland. Ca. 200 år gammel fik den tilføjet et sakristi og et våbenhus.

 Senere blev tårnet opført. Det fungerer i dag som våbenhus. Det gamle våbenhus har et åbent ildsted, fordi børnene for ca. 300 år siden gik i skole her. En sjældenhed har kirken i glasmosaikruden mod nord. Faktisk finder vi her Danmarks ældste glas. Man ser en person, der er Bremens første biskop "Sct. Villehadus", død 789.

 I kirken er der træskærerarbejde fra nyere tid, skåret af lokal, selvstændig træskærer, Jes Lind.

 Davidsharpen og korbuekrucifikset er ca. 100 år gamle. Hvordan dette kom i stand, kan man læse om i den tyske præstekone Charitas Bishoff`'s bog "Bilder aus meinem Leben", Berlin 1931.

"Almuemand med kunstnersjæl", står der på Jes Linds gravsted.

 I 1908 under tyskertiden blev der anlagt en jernbane fra Haderslev over Vojens, Gram, Spandet, Roager, Frifelt til Skærbæk. I forbindelse med jernbanen blev der oprettet et mergelleje i den nordlige del af sognet, med direkte spor til stationen.

 Derfra blev mergelen sendt ud over hele Sønderjylland. Banen blev nedlagt i 1936, da rutebilen overtog persontrafikken, og dermed var det også slut med mergellejet.